søndag den 26. december 2010

26. december

Nu er julen ved at gå på hæld.
Her er juletræet allerede røget ud i kulden igen, 
og i morgen begynder jeg at tage julepynten ned, 
så der kan blive plads til at byde 2011 velkommen.

Inden vi siger helt farvel til julen, 
kommer her lidt billeder fra vores juleaftensdag og juleaften.


Hvad billederne ikke røber er, at vores juleaften overhovedet ikke gik som forventet.
Først blev vi "brændt af" da 2 af vores julegæster aflyste grundet sygdom. 
Derefter var vores "friske" and, overhovedet ikke frisk, men derimod rådden, 
i en sådan grad, at Torben gik direkte ud og kastede op, da han åbnede for den.
Og ikke nok med det, jeg blev sløj under julemiddagen og kunne ikke spise ret meget, 
hvorefter jeg tilbragte aftenen under dynen på sofaen, øm i alle led og muskler. 
Da vi var på vej i seng, var det Torbens tur til at blive syg, 
og hele 1. juledag var han hjemme i mens vi holdt julefrokost hos mine forældre.
Vi blev alle forkælet med dejlige gaver og hyggede os trods sygdom.
Nu er vi hjemme igen, ikke helt friske, men afslapning i sofaen gør forhåbenligt underværker.

Håber din jul blev mere vellykket end vores ;)

10 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Jamen, sikke da en ynk...Stakkels jer.
Det er en afsindig flot billedcollage fra jeres jul....Den passer slet ikke med alle de elendigheder. Mon ikke du husker disse fotos - og glemmer alt om svigt, dårlig and, opkast, influenza osv...det ønsker jeg for dig !

Godt at I trods alt fik en dejlig juledag.
Her er alt gået fint. Trods det at flere hold gæster, skulle komme udefra gennem sneen. Og ingen sygdom - for 1 gang i 9 år.
Så jeg ved hvordan det kan gå...og skønner på den dejlige jul vi har haft.

God bedring til de syge....og hav nogle dejlige juledage.

Mette W. Sørensen sagde ...

Jamen Ditte dog, hvor var det trælst for jer. Håber i fik andet en and!?
Men billeder ser jo så dejlige ud, det hele er så flot og hyggeligt pyntet og ser lige at gaverne ligger under juletræet allerede ved højlys dag.. kunne Linus godt lade dem være:-) Det havde aldrig gået med William.

Og hold da op så kønne nogle børn du har, pigerne ligner jo dig så meget:-)

Rigtig god bedring til familien.

Knus Mette

Lene sagde ...

Hvor trist at høre, men billedcollagen er skøn. Så forhåbentlig var julen fyldt med glæde alligevel.
Min mor brændte sit nisselandskab af i julen, 10 kilo vat (sådan cirka :-)) op i røg. Og hold da op det gik stærkt, og en mand der kastede op da vi kom hjem. Tror altid at der er noget "drama" i julen....
Og sjovt som man aldrig husker det som slemt eller en dårlig jul.
Fortsat gode juledage til dig og dine...

10na sagde ...

Dine jule billeder ligner nogle fra et lækkert julebolig magasin, du er en formidabel fotograf. Herhjemme var jeg ikke på dupperne juleaften (ondt i halsen og i alle led)men med et par piller, kom jeg da så meget på højkant at julemiddagen blev lavet og alt forløb stille og roligt. KH 10na

Anne O sagde ...

Sikke nogle dejlige billeder. Jeg er helt vild med de små julesokker du har lavet som bordkort - i det hele taget ser jeres julebord bare så flot og hyggeligt ud ;0)

Håber alle er ved at være friske igen, så I kan nyde dagene her mellem jul og nytår? Sikke noget med den and - ikke lige det der skal ske sådan en dag!

Knus fra Anne

PS. skal altså lige høre dig om hvor den hvide karussel til opbevaring som du har i dit scrapværelse er fra - den er da fantastisk?

Den glade bondepige sagde ...

Åh nej, åh nej. Hvor er det synd for Jer.
Alt ser bare så perfekt og idyllisk ud på din billedkollage.
Hvor er det bare surt, når du og dine har brugt så meget energi.
Min juleaften foregik i København i min mors lille lejlighed. Det var superhyggeligt. Men min lillebror, som skulle komme fra Norge fik mellemørebetændelse og måtte ikke flyve. Ham savnede vi meget.

Margit sagde ...

ØV-ØV... ikke spor af sjov!!
Stakkels jer...
Flot collage... fedt at du har blandet s/h og farvefoto...
Rigtig god bedring... jeg håber, at et par stille dage kan afhjælpe det værste.

Karina Beck sagde ...

Så kan man da ikke være mere uheldige!!!!
Men collagen er flot og jeg håber, at i alle er friske igen!

Helle Sahl sagde ...

Smukke billeder og smukke børn. God bedring til jer alle.

Anne O sagde ...

Kære Ditte,
Tusind tak for linket til den smukke opbevaringskarussel. Må lige se om jeg kan finde den et andet sted end USA. Men den er virkelig skøn og sikke et skøn rum du har. Fortsat god aften. Knus fra Anne