onsdag den 31. december 2008

På årets sidste dag

Endnu et år er ved at gå på hæld, og nok en gang sidder jeg med følelsen af, at året er suset forbi med en meget hastig fart. Et tilbageblik minder mig om et år med mange nye indtryk, oplevelser, udfordringer, ja, og så selvfølgelig denne venten på et lille nyt væsen, som forsætter et par måneder ind i 2009 også.
Til alle der har krydset min vej ønsker jeg...

onsdag den 3. december 2008

Den hovedløse dame

Se lige her! Den fineste jordskokkedame uden hoved, hvem har dog kappet hendes hoved af? Hun blev brugt, sammen med en masse andre jordskokkeknolde i den skønneste suppe, der smager så englene synger. Til suppen serveres tigerrejer marineret i ingefær, soja, frisk timian, olie og hvidløg. UMMMM...
Posted by Picasa

Det er længe siden..

jeg har scrappet layouts, men i går aftes blev det til 2 stk. Det var skønt!

Papir fra Chatterbox serien Happy Day, må indrømme jeg blev noget skuffet da jeg modtog dette papir, men her i den mørke vintertid minder det mig om foråret. Ellers har jeg brugt Thickers, journaling card fra Jenny Bowlin, bling fra A-Z (noget af et pillearbejde, men synes sommerfuglen blev meget sød)

Dette var en sand fornøjelse at lave, både pga. det meget søde og tøsede papir fra Imaginisce, men også pga. det herlige billede. Ellers har jeg brugt Thickers (igen igen), bling, Prima blomster, Just Rite stempel og mega brads fra DCWV.
I morgen tager familien og jeg på hyggetur til Århus. Vi skal shoppe i Århus by, nyde gammeldags julestemning i Den gamle by, og slutteligt en tur i Ikea. Jeg glæder mig meget, og håber jeg kan holde til så lang en dag.
Posted by Picasa

søndag den 30. november 2008

Glædelig 1. søndag i advent

Da vi er ved at male loftet i vores stue, har julehyggen endnu ikke bredt sig herhjemme, og derfor bliver dette indlæg ikke billedmæssigt fuld af julestemning, men det kommer så snart loftet er malet færdigt og julefeen har fløjet lidt rundt. Derudover kan jeg bidrage med lidt af det jeg købte på udsalg i fredags, da Josefine og jeg var i Aalborg. Jeg fik ferie i torsdags, en hel uge, og besluttede at starte ferien med en shoppetur. Og vi fik virkelig brugt penge, og stort set ingen af dem på julegaver. Hos "Hønsefødder og Gulerødder" i Slotsgade havde de mega udsalg, Alt var nedsat med 40%, og så gik jeg lidt amok i babytøj til lillebror. Udover det på billederne købte jeg et par brune- og hvidstribede Osh Kosh overall, og et par mørkebrune babyfløjl overall fra Bombibitt.

Lækker grøn og turkis stribet bluse fra Katvig

Molo bodystocking i skønne farver.
Crazy Owl bluse fra Ej Sikke Lej.

Herlig bluse fra Danefæ, den er da sjov!

Posted by Picasa

torsdag den 20. november 2008

Julekrans

Denne julekrans er klippet ud af en masse (læs over hundrede) 4-bladet blomster. De er klippet af julepapiret fra We R Memory Keepers. Fik faktisk en vabel på fingeren af at klippe, men ville lave den færdig, og synes da også den var en lille vabel værd :o)
Ideen er fra Bo Bedre der har udgivet julebøger med alle de juleideer de har haft et pågældende år. Bøgerne koster små 30,- hvilket jo ikke er dyrere end et blad, og så er der rigtig mange fine og skønne ting til den søde juletid.
Posted by Picasa

tirsdag den 18. november 2008

Årets julekort

Personligt bliver jeg i utroligt godt humør af de skønne farver på disse julekort. Jeg har købt die-cuts på Etsy, og de er lavet af Marieke hvis skønne, glade og naive stil jeg er vild med. Så håber jeg bare de vækker glæde hos dem jeg sender julekort til.
Posted by Picasa

lørdag den 15. november 2008

God Jul Banner

Da jeg så Sofies flotte Christmas banner, snuppede jeg straks ideen og lavede et med julepapiret fra We R Memory Keepers. Det kommer til at passe flot inde i stuen.
Klik eventuelt på billedet for at se det i stort!
Posted by Picasa

fredag den 7. november 2008

3 x LOer

Dette billede har jeg scrappet tidligere, men blev aldrig tilfreds, så her er det omgivet af My Mind's Eye papir, malede Heidi Swapp blomster, filt bogstaver fra Making Memories, syninger, brads og lidt rub-ons. Sassafrass Lass er altid opfindsom når det gælder nye papirkollektioner, men hold op det var svært at arbejde med. Endnu et Lo med papir fra My Mind's Eye. Har scrapliftet fra et digilayout, men kan da ikke huske hvorfra. God weekend til jer alle!

Posted by Picasa

onsdag den 5. november 2008

Så er julegaven til mormor lavet!

Anne fra Paperfarm holdt workshop i lørdags til crop. Jeg skulle have været med, men grundet travlhed i butikken nåede jeg det aldrig. Anne var dog så sød, at jeg alligevel fik fingrene i skabelonen til denne skønne æske til brevelskeren. Jeg lavede den i søndags, og vidste den skulle være julegaven til min mormor.
Æsken når den er samlet .
Papiret er fra My Mind's Eye, og er bestemt ikke nyt, men Tres Jolie er en af de papirkollektioner jeg altid vil elske.
Æsken med indhold

Jeg måtte have fat i de nye Just Rite stempler til at lave æsken, de er altså bare for dejlige. Sofie var så sød at åbne kælderen sent søndag eftermiddag, så jeg kunne købe stemplerne.

Jeg lavede 4 kort, 4 til og fra kort og 3 tags til æsken.

Posted by Picasa

tirsdag den 14. oktober 2008

Strik strik strik

Jo, jeg er her endnu, hvis du skulle være blevet i tvivl. Har efterårsferie, hvilket jeg nyder sammen med gemal og unger. Blev scannet sidste onsdag, og måske fortæller 2 af disse billeder at vi venter endnu en lille dreng. Der var slet ingen tvivl, så vi tør godt eksplodere i drengefarver. Var i Ålborg i går og købte en masse lækre metervarer i Stof og Stil, så inden længe kan jeg vise jer hvad jeg har syet til lillebror. Håber i der har ferie nyder det og ellers må I alle have en forsat god tirsdag.
En lille vest, det er da drenget. Synes farverne er skønne, har tidligere strikket små futter i samme garn. Mønstret er ud af det blå, og trods det, er resultatet blevet helt ok.
Denne bluse med kimonolukning har jeg set noget lignende på Ravelry, hvis ikke du allerede kender denne side, så skynd dig, at lære den at kende, det er et sandt eldorado for kreative strikke- og hæklesjæle. Der findes ikke mønster til denne trøje, men ud fra et god foto fik jeg talt mig frem til antal masker, udtagninger osv.
Råhvid babyjakke med raglanærmer, strikket i babyuld. Mønstret er fra "Strik til ønskebørn" og er MEGET enkelt.
Posted by Picasa

tirsdag den 30. september 2008

Sko med prikker eller med giraf? (Shoes with polka dots or a giraffe?)

Om bare en uge får vi måske at vide, om det er en dreng eller en pige der svømmer rundt inde i min mave. Jeg har fundet mange alt for søde ting på nettet, som skal på ønskelisten når blot vi ved mere. Blandt disse ting er disse skønne lædersko fra det sydafrikanske firma shooshoos In just one week we might know wheter it's a boy or a girl swimming around in my tommy. I have found (too) many sweet things on the internet, which will be added to a wishlist as soon as we know more. Among those things there are these beautiful leather shoes from the South African firm shooshoos

torsdag den 25. september 2008

60

I tirsdags blev min daddy dear 60 år. Til denne anledning lavede jeg dette kort til ham. Papiret er fra Graphic 45, derudover en masse dims, som bånd, Scrapper's net, Grungeborad, staples, skrue brads, alm. brads, bånd. Prøvede at ramme en lidt mere maskulin stil og kan da også fortælle at fødselaren blev glad.
Min lillesøster, Mathilde, stod for den meget stilfulde indpakning af 1 stk. ny PC til vores far, morfar og svigerfar.

Midt i gaveudpakningen kom Maja med et flag i munden, det passede lige som fod i hose. Hurra hurra.

Her er han så, den 6o årige. Puuust!!!
Posted by Picasa

lørdag den 20. september 2008

Babysager (Baby stuff)

Inden jeg blev gravid havde jeg fundet en masse sødt stof på Etsy, som jeg havde bestemt mig for at købe, hvis vi skulle være så heldige at blive gravide. Så kort efter den gode nyhed, sendte jeg en ordre afsted. Jeg måtte selvfølgelig tage højde for at vi endnu ikke kender kønnet, men tror jeg må bestille igen, når vi forhåbenligt får kønnet at vide ved scanning d. 8/10.
Before I got pregnant I had found a lot of sweet fabrics at Etsy, which I had decided to buy, if we would be lucky enough to become pregnant. Shortly after we found out, I made an order. Ofcourse I had to be aware of the fact that we do not know the gender yet, but I think I will have to make one more order, when we hopefully will know the gender at our next ultrasound on the 8th of September.
I dag har jeg syet disse overalls, det var rigtig hyggeligt at sy så lille en størrelse igen. I did these overalls today, it was so much fun sewing such a small size yet again.

I går var Torben og jeg på hyggetur til Aalborg. Vi fik shoppet lidt og spiste lækker aftensmad på Styggekrumpen. Det er sjældent Torben synes der er noget vi SKAL købe, men disse sutter med Peter Pedal (hedder han overhovedet det længere?) kunne han ikke stå for, og så måtte jeg jo gi mig. Yesterday Torben and I went on a cosy trip to Aalborg. We did a little shopping and had a delicious dinner at Styggekrumpen. It does not happen very often, that Torben suggests something we really need to buy, but these pacifiers with Curious George he could not resist, so I had to agree to buy them.

Bittesmå babysko, lavet af rester, et herligt mønster jeg har fundet her. De kan kombineres i det uendelige og er nemme at lave, det er hverken det første eller sidste par jeg har lavet af dem. Itsy bitsy baby shoes, a very nice pattern and tutorial which I found here. The shoes can be made from so many different fabrics and colours, and it is not the first pair nor the last I have done.
Posted by Picasa