lørdag den 30. juni 2012

Kom en dag forbi en skøn hjemmeside,
der hedder Freckled Fawn, der primært sælger washi tape,
derudover sælger de et OhDEERme Kit, 
hvori der findes en masse skønne sager, fra forskellige etsy sælgere.
Jeg er yderst tilfreds med dette kit, og skal helt sikkert også have det der kommer her i juli.

 I går modtog jeg pakke fra Dani Peuss,
bl.a. med October Afternoon's nye kollektion "Cakewalk",
denne kollektion måtte jeg bare have fingrene i,
og i dag har jeg fået leget lidt både med FF kittet og de skønne sager fra OA.
Jeg blev utroligt inspireret af dette lo.

Weekenden startede godt, mor og far kom uventet forbi, vi spiste dejlig aftensmad,
og fik talt om hvor meget vi glæder os,
 til den uge vi sammen skal tilbringe i sommerhus i Sønderjylland.
Jonatan startede i går på sin lange sommerferie, hvor er han heldig!
Josefine tog tidligt i morges bussen mod Sjælland, til hendes første Roskilde festival, 
håber det bliver en super fed oplevelse.
Linus putter på sofaen, og gemalen nyder prologen i Tour de France.
 Om et par timer tager vi mindstemanden med i biffen, for at se Ice Age 4.
Åh, hvor er denne lørdag dog skøn.

Klem fra Ditte
♥♥♥

onsdag den 20. juni 2012

2 x S

Som i Scrap og Strik ;)
Totale yndlingsbeskæftigelser er det blevet tid til,
kan virkelig længes efter at sidde med strikkepindene, 
eller ved scrapbordet.
Desværre havde jeg hele 2 mislykkede forsøg på at scrappe i weekenden, 
1. gang skulle jeg lege med lidt nye dies,
så viste det sig at det var 8-kanter jeg havde fået tilsendt fremfor 6-kanter,
så måtte vente på ombytning.
2. gang ville papirerne ikke sammensættes i mit hoved, så opgav.
I går lykkedes det mig så, med stor inspiration fra dette lo.

Papir og chipboard bannere fra Fancy Pants, "Childish" hedder serien.

 En lille roset lavet af muffinsforme. 

 Knap så godt, men knapper må der til!

 På strikkepindene har jeg bakset med denne her.
Opskriften hedder Viggo, den er fra Rasmilla Strik & Design.
Garnet er Rasmillas yndlingsgarn i farverne sennep, ribs og sand.

 Det er anden gang jeg strikker efter denne opskrift, 
og den kan varmt anbefales.


Tilbage er der kun at sige,
forsat god tirsdag.
Klem fra Ditte
♥♥♥

tirsdag den 12. juni 2012

Nye hylder

Eller det er faktisk løgn, for hylderne er genbrug fra vores gamle køkken,
har blot givet dem et mindre face lift, ved at påsætte lidt bånd på kanterne.
Båndet er fra Cath Kidston, og det er jo ingen hemmelighed,
 at Cath Kidton og Greengate går virkelig godt sammen.






Forsat god tirsdag.
Knus fra Ditte
♥♥♥

fredag den 8. juni 2012

Tøj til lillepigen

Det er super hyggeligt at sy og strikke babytøj,
så det gør jeg!
Overalls i babyfløjl med blomster og fugle, købt i Stof 2000
Mønster fra Ottobre Design.


 Blomstrede bukser, lavet af aflagt tunika, synes stoffet er for sødt til at det skule på genbrug.

  
 En lille bomuldscardigan, strikket ud af hovedet, så ingen opskrift.


Tak fordi du kiggede med,
håber du får en skøn skøn weekend.
Klem fra Ditte
♥♥♥

tirsdag den 5. juni 2012

Fars dag

Vi har i anledningen af fars dag lavet hemmeligheder i dagplejen.
Drengene har lavet hvad vi har kaldt et far-layout, 
endnu en nem og billig krea-ting, der kan laves med de små.

Min Cricut klarede udskæringen af "FAR",
derefter limede jeg det på et stykke hvid 30x30 karton,
og prikken over i'et sørgede drengene for.
De små fingre kæmpede med at få de mange klistermærker til at makke ret.
Jeg havde sagt, at de IKKE måtte sidde på de hvide bogstaver, 
og der gik sport i at "ramme" udenom.



Linus glædede sig virkelig til at give gaven til farmand,
og han er da også virkelig værd at fejre,
kunne ikke ønske mig bedre far til vores kuld ;)

Så hurra for alle skønne fædre.
Klem fra Ditte
♥♥♥