mandag den 20. december 2010

20. december

Der står et hus i Nisseland, i huset bor en nissemand,
og det er julemanden selv, som du og alle kender...


Jeg elsker at komme i genbrugsbutikker, især når jeg gør et fund (selvfølgelig!)
De fleste husker Ringenes herre triologien, men derudover tror jeg ikke mange kender til andre af  J.R.R. Tolkiens værker.
Nu kender jeg selv lidt mere til Tolkien, idet jeg fandt denne julebog i genbrugsbutikken i sidste uge.
Den handler om de julefortællinger Tolkien lavede til sine børn, 
og hedder "Julemandens breve" 

Hver december måned kom der en konvolut med et frimærke fra Nordpolen til Tolkiens 4 børn.
Indeni lå der et brev, skrevet med en mærkelig fluebensagtig håndskrift, 
og en smuk farvetegning eller et par skitser.


Brevene var fra Julemanden...



De fortalte vidunderlige historier om livet på Nordpolen.
Om hvordan alle rensdyrene løb løbsk og spredte julegaver ud over hele egnen.
Om hvordan klodsmajoren Nordpolsbjørn klatrede op ad Nordpolen,
 og faldt gennem taget og ned i Julemandens spisestue.


Tolkien skrev og sendte disse breve i mere end 20 år, 
og han har givet sine børn uforglemmelige minder.

Jeg synes bogen er utrolig smuk, 
mange af illustrationerne er så fine, 
at jeg kunne tænke mig at have dem hængende i december.


Når jeg ser denne form for kreativitet bliver jeg en anelse ydmyg,
og synes at alle de hjemmebragte gaver er "kolde" og næsten lige meget.
Men jeg ved jo også godt, at Tolkiens børn var af en anden tid,
og jeg glæder mig stadigvæk til at skulle give ungerne deres gaver juleaften.

Forsat god mandag.
♥♥♥

7 kommentarer:

Tanja sagde ...

Eeejjj, den er godt nok fin!!! Han var sgu god ham Tolkien.

Cecilie @ ancema.dk sagde ...

Det er en meget fin udgave af Tolkiens breve, du har fundet. Min mand ejer en udgave af bogen, hvor brevene er i lukkede kuverter; han har haft den i årevis men endnu har han ikke nænnet sprætte kuverterne op. Så bogen indgår i vores julepynt i stedet.

Gitte sagde ...

Ej det lyder som en helt fantastisk bog du har fået købt. Jeg er vild hans univers, så måske jeg skulle gå på udkig efter den bog. Jeg er også vild med genbrugsbutikker. :O)
Du må ha' en rigtig skøn juleuge.

Den glade bondepige sagde ...

Tak fordi du delte dette fund med os. Den ser jo helt fantastisk ud den bog.
Det bliver nok også en bog dine børn vil mindes når de blive ældre.

Fluesvampen sagde ...

Hold da op en fantastisk bog - det er virkelig en skat du har fundet. God jul :-)

Lene sagde ...

Sikke en fantastisk bog, den må jeg kikke efter når jeg går på "skattejagt" i genbrug og på loppemarkeder.
Tak for kikket...

Margit sagde ...

Sikke dog en fantastisk bog. Jeg anee ikke han havde lavet sådan en. Jeg kan godt forstå du faldt pladask for den. Og ja... de illustrationer ville være fantastiske at have hængende fremme.