tirsdag den 22. december 2009

22. december

Fodspor i sneen
ligemeget hvor du rejser hen
bare du ved
jeg følger med
som stjernen højt på himlen
Det er vel egentlig ikke en julesang, men mere en vintersang. Synes bare første verslinie passer godt til dette billede, hvor Linus sidder i den godt gennemtravede sne.
Billedet er fra i dag, hvor Josefine og Jonatan tog Linus med ude og lege i sneen, hvilket nok er lidt meget sagt, for han sad mest og kiggede, noget overvældet af hele situationen. Læg lige mærke til at hans kæmpe fødder. Han har endnu ingen vinteregnede støvler han kan passe, kun i str. 22, som er meget for stort, men med en strikket futsko indeni, gik det også.
Blev glad i dag da pakkeposten kom forbi, for han havde denne med til mig.
Det er min søde, gamle mormor der er giveren. Jeg har hjulpet hende med at købe julegaver, til de af hendes børnebørn og oldebørn, der skal holde jul her hos os, og derfor gav hun mig lidt håndører til en buket, som så blev brugt på en "næsten" buket istedet for. Hun giver ellers ikke mig gaver længere, da jeg jo er voksen, men så får mine børn af hende. Synes det er så fin en ordning, og da hun har (skal lige tælle...) 5 børn, 17 børnebørn og 9 oldebørn, er hun nødt til at "vælge nogen fra".
Så nu har jeg været ved, at pynte den nye stage med alskens dejlige julepynt og sager. I år får den pladsen midt på julebordet, og så næste år skal den få lov, at virke som det den er beregnet til, nemlig adventsstage.

6 kommentarer:

fie & Co sagde ...

Øv, jeg kan ikke se hvad det er postbudet kom med idag? Af en eller anden grund er der ingen billede.
Hvor er han skøn lille Linus i sneen!

1000 tak for det dejlige julekort, og fantastiske billede. Jeg havde lige siddet og beundret dem igår og især det med juletræet og minsanten om ikke julekortet var det med juletræet!

Snakkes snart;0)
Knus

Helle Sahl sagde ...

Så sød han er i den flyverdragt. Den er fantastisk.

Sikke skøn opsats og så fint den er pyntet.

Rigtig god 23. december

Heidi sagde ...

Så skønne billeder af Linus - og støvlerne ha ha nej bare sjov og sagen er jo at bette manden ikke skal fryse ;o)

Hvor er din gave bare super flot - og en du har i mange år, kan godt li når tingene kan genbruges, istedet for man køber nyt hvert år...

Rigtig god lille juleaften til dig :o)

Helle Kjul sagde ...

ÅHH så sød ham Linus er, dejlige billeder. Rigtig glædelig jul til dig og din familie...

Mette W. Sørensen sagde ...

Han er da bare total CUTE ham Linus, rigtig godt billede.

Og hvor er den opsats bare "hyggelig", det hele ser skønt ud.

Mette W. Sørensen sagde ...

Og Forresten Rigtig glædelig jul til dig og din familie :-)