Os nisser tror jo ingen på,
og derfor ka' vi te os,
og lave hvad man ikke må,
for folk kan ikke se os (klap-klap)
Kan du huske mange julekalendersange? Det kan jeg! Og jeg kan selvfølgelig også huske mange julekalendere fra tv. Tror den bedste jeg så som barn, var "Jul i Gammelby". Den vises i år i "Shanes jul" på Ramasjang.
Derudover er der 2 andre tv-julekalendere for børnene, hvoraf "Pagten" vist allerede er et hit herhjemme. "Jesus og Josefine" er også rigtig god, men jo ingen nyhed.
Apropos "Shanes jul" på Ramasjang så må jeg indrømme, at jeg bliver fanget af ham Shane Brox, og det han kan få ud af ting vi andre ville smide ud, han er jo faktisk scrapper, på et meget højt niveau. Dygtig synes jeg i hvert fald han er. Opdagede så lige, at han har designet julepynt til Royal Copenhagen, og jeg kan især godt lide juletræslysestagen.
Shane Brox er født i Canada, men opvokset i Norge. Han har gået på designskolen i Kolding, og arbejdet som designer for Levi Srauss, men i dag er arbejdet med kunst og kultur for børn hans job.
Går du sent i seng, kan du fornøje dig med "Jul på Vesterbro", altså den er for sjøw!
4 kommentarer:
ejj hvor sjovt jeg elskedeeeeeee jul i gammelby og tænker ofte tilbage på den og hvor meget julen og andet jo entlig var anderlede dengang en idag - og prøver at give mine drenge den samme skønne oplevelse og minder om julen :o)
Rigtig god 3 december til dig
Så hyggelig en juleblog du har, med mange skønne billeder. Kan godt huske nogle julekalender, og især jul i gammelby den er så julehyggelig. Rigtig god aften.
Jeg kan huske rigtig mange af sangene fra julekalendere gennem tiden, men desværre ikke selve kalenderen - mange af dem er jeg ikke gammel nok til at kunne huske! :) Herhjemme er vi klistret til skærmen fra kl. 23, og venter spændt på om pølsevognen bliver repareret - jeg har nemlig ikke set kalenderen før! :) GOd 3. december til dig!
Jeg kan ikke ret godt huske jul i gammelby, men jeg er heller ikke så gammel :-) lidt kan jeg dog huske... Her er der ikke rigtig nogle af de nye julekalendere der er faldet i god jord, tror bare vi skulle have holdt os til en, Astrid kan ikke helt finde rundt i dem ....
Send en kommentar