Velkommen til den gamle by
med børn som her går rundt påny
i fløjl og rynket bluse.
Vor egen fortid her vi har
her leved' oldemor og -far
og hver dag på besøg vi ta'r
i deres gamle huse
I dag er der lidt gamle billeder på bloggen (fra december 2008) - gamle billeder fra den gamle by i Århus.
Så hyggeligt det er, at besøge den gamle by ved juletid, og få en snert af julen i gamle dage.
Den gang var julen om muligt endnu mere travl, da alt blev lavet fra bunden.
Mon ikke også den var mere "ægte"? Materialismen havde endnu ikke gjort sit indtog, og børnene blev glade for en appelsin.
Åh ja, the good old days.
Et smugkig ind i bagerens butik, hvor den søde tand løber i vand.
Det mega uhyggelige vanillekransemonster.
Her er opskriften på de skønne kranse.
Vanillekranse anno 1866
Fra: Madam Mangor (Fortsættelse af Kogebog for små husholdninger)
500 gram mel - 1 æg - 375 gram smør - 250 gram sukker - ½ stang finhakket vanille
250 gram søde mandler - 15 gram bitre, stødte mandler
Mel, æg, smør, sukker, vanille og mandler æltes godt sammen, således at dejen slipper hænderne. Herefter dannes en tyk pølse, hvoraf der skæres små stykker, som trilles og lægges i små kranse med et temmelig stort hul, således at de ikke løber sammen. Gnid lidt ekstra mel på fingrene under trilningen. For at få kransene stribede, kan dejen trykkes gennem en sprutbakkelse-sprøjte og derefter lægges til kranse. De bages langsomt lysebrune.
Af denne portion bliver der ca. 80 vanillekranse.
Hos isenkræmmeren er der inspiration at hente til de gaver der skal ligge under træet.
God juletirsdag til alle
4 kommentarer:
Sikke nogle hyggelige julebilleder fra Århus. ( OK så også lidt uhyggeligt med ham monsteret da.. )Der ville jeg gerne over engang.
God decemberdag til dig.
skønne billeder du har på gemmeren derfra - vi var der selv for ja hmm hov 4 år bliver det faktisk nu, måske vi snart skal ta turen igen ;o)
Hvor ser det hyggeligt ud. Jeg kan ikke huske hvornår jeg har været der sidst. Tror det var som barn.
Det ser ud som en dejlig dag - den gamle by har en særlig stemning, hvad enten billederne er nye eller gamle.
Send en kommentar