Sommerens sidste dag! Fra i morgen er det efterår, og så har de lovet 28 graders varme. Efterår eller ej, jeg vil stadigvæk se på farver der gør mig glad.
Har strikket en lille vest, der skulle passe til de små hjemmesyede bukser med jungledyrene på.
Bukserne var oprindeligt et par shorts i str. 116, de var sat ned med 70%, og kostede derved så godt som ingenting. Har sat rib foroven og forneden, og vupti et par babybukser str. Linus. Vesten er opskrift lige ud af Dittes hoved, og pærelet.
Det indrammede billede er illustrator Ingela P Arrhenius' værk. Hun er svensker, elsker den naive stil (som jeg selv) og er specielt glad for 50'er og 60'er designs. Hun har designet en del til den svenske tøjkæde KappAhl, hvor jeg selv har stiftet bekendtskab med hendes skønne designs.
Dette design er brugt til børnetøj, har købt en langærmet bodystocking, der er rigtig sød til jeans, kunne ikke stå for de skønne farver og de søde (nordiske) dyr.
1 kommentarer:
Neej, hvor har du været flittig. Linus bliver en rigtig lækker sommerdreng.
Ps. tak for hjælpen med køb af barselsgave. Det fald i god jord.
Send en kommentar