søndag den 2. december 2012

2. december

Fodspor i sneen...
Dem har vi lavet mange af denne weekend, og vi har nydt det.
Her er det Linus der har lagt fod til, og han har især glædet sig over sneen,
og over julemåneden med ekstra hygge.
3 stk julekalendere følger han, "Bamses julerejse"på Ramasjang, 
"Julestjerner" på Dr1 og "Jul i Valhal" på Tv2, 
derudover er der Shanes julekalender vi skal bygge dagligt, 
og diverse choko og U-landskalendere.
 Jo, ved juletid er der nok at gøre..





Vi voksne i familien har også haft gang i mange ting, som selvhærdende ler, kalenderlysdekoration, hjemmelavet pasta, julegaveindkøb og æbleskivebagning. Jeg elsker når huset summer af aktivitet.
og denne weekend har været ekstra ekstra dejlig, da Karoline og Harald og mindstepigen er her.


Om lidt er mørket dominerende, og da vil vi tænde det 1. lys i adventskransen,
desuden vil duften af flæskesteg følge trop, 
da det er på menuen inden K+H?L drager mod Norge igen.
Glædelig 1. søndag i advent
♥♥♥

2 kommentarer:

Cecilie @ ancema.dk sagde ...

Hvor ser det bare hyggeligt ud alt sammen! Og jeg er ret vild med, at der står "bacon" på grisene. Det er en ret nuttet detalje.

Annette sagde ...

Smukt fodspor i sneen - og skønne billeder af den lille snedreng. Hvor er det nogle skønne hjerter i har lavet, hvordan har i fået navnene i?

Glædelig 3. december,
Annette