fredag den 22. november 2013

Merry makings magazine

Hvis du har lyst til at kigge i et virkelig dejligt juleblad, fyldt med skønne juleideer,
og smukke billeder, så skulle du tage at klikke på billedet herunder.
Klikket vil bringe dig til det digitale OG gratis Merry Makings Magazine,
og det er sand juleguf for øjnene.


God weekend,
knus fra Ditte
♥♥♥

torsdag den 14. november 2013

Så er julebudgettet opbrugt

Det var det!
I år har det været nemt, et enkelt julekøb og budgettet er opbrugt.
Så bliver der ikke råd til gaver, julemad, julegodter eller nogen anden form for juleindkøb.
Menuen er bestemt, havregrød resten af 2013..
Sådan er det, hårde facts, når man bare MÅ eje en rød Thunderbird.
Men hold op hvor er den også bare lækker, ikk?

Så med absolut ingen penge på lommen, er julen skudt i gang her på bloggen, 
den har iklædt sig julekostumet, med dalende sne og juleheader, enjoy!

Novemberknus fra
Ditte
♥♥♥

onsdag den 4. september 2013

Lilou 1 år

Mandag i sidste uge fyldte vores dejlige barnebarn Lilou 1 år, 
og hun blev fejret i det skønneste solskinsvejr med glade gæster, lækkerier og flotte gaver.
Vi er alle vilde med hende, og hun forstår virkelig at charme os.

Lilous særegne kendetegn er de store blå øjne (og store ører siger moderen)
lige til at svømme væk i...

Dybt koncentreret med godt fast i dukkevognens styr.
For første gang er håret sat med et lille spænde, man har jo føs'dag.

Når man er halv dansk/halv norsk må der flag til fra begge lande.

Lilou er ikke helt sikker på egne ben endnu, men det kan ikke vare længe.

Mors pige, fars skat, hele husets abekat ♥♥♥

Karoline havde haft gang i bageriet, og der var blevet fremtryllet flere skønne kager.

Og sådan er Lilou pludselig gået fra at være en nuttet bebs,

 til at være en nuttet 1 årig.

Kæmpe tillykke verdens sødeste 
♥♥♥ Lilou ♥♥♥

lørdag den 17. august 2013

SOLGT! Studio Calico Neverland Kit sælges SOLGT!

Jeg ligger inde med et ekstra Neverland kit fra Studio Calico, 
og vil derfor prøve at sælge det.
Prisen er 250,- + evt. porto 
Du kan her se flere billeder og en beskrivelse af indholdet.

søndag den 30. juni 2013

Så nåede Josefine helt i mål!

Josefine blev studine torsdag d. 20. juni, 
hun sluttede med en super flot karakter i psykologi.
I hele 11 dage har hun fejret sin skønne hue med den røde stribe, 
og spørg du om der står to stolte forældre bag hende, så et højt og rungende JA!
Vi har haft studenterne på lynvisit her i formiddags,
de var noget matte i sokkerne da de ankom, 
men de var så fine med alle deres huer.
Hun er blevet fejret med maner. 
På selve dagen, fik hun huen på af lillebror Linus, 
håndtryk af gymnasiets rektor, da hun var student # 2 anno 2013, 
knus og kram, samt en masse skålen. 
Vi holdt gilde fredag d. 21.,
der kom glade gæster maden var lækker og kagerne ligeså,
det blev et dejligt gilde, og humøret var højt.
Senere i dag vender hun hjem,
og hendes tid som gymnasieelev er definitivt forbi, 
nu venter sommeren, job i Lønstrup,
 rejse til Makedonien hvor en af veninderne skal giftes,
og den spændende fremtid, hvor der skal tages en masse valg, 
held og lykke med det, min dejlige pige

tirsdag den 14. maj 2013

I haven

 Selvom vejret er noget ustabilt, og der er langt imellem en solstråle kigger frem,
så spirer og gror det i haven, som var der en skønhedskonkurrence i gang.
Og det er SÅ smukt derude, måske højsæson for smukhed.
Og med et par klik på kameraet, blev min blog pludselig til en hel botanik-blog,
se bare her...

Blommetræet i blomst.

 Jordbærplanterne gror, og grønt er vist ikke bare godt for øjnene, se bare, 
en eller anden har hapset af det ene blad.

 Syrenen er i fuld gang med at gøre sig grøn, grønnere, grønnest.

 Jo, en mælkebøtte har også sin skønhed at dele ud af.

 Påske- og pinselilje

 Tulipan, synes den ligner silke.

 Rhododendronen står for skud.

 Stedmoderblomster

 Vanddråbe fanget i lupinblade.

 Hende her ligger på æg i den sødeste lille rede i blommetræet.
Vi ved ikke helt hvilken slags hun er, så vi er spændte på at se hendes kæreste, 
som nok vil kunne hjælpe os på vej.

 Blommetræ i blomst mod den blå himmel. Ypperligt!

 Kom maj du søde milde...

Håber du kunne klare al den smukhed.
Klem fra Ditte
♥♥♥

lørdag den 27. april 2013

Til konfirmanderne


Min niece Julie blev konfirmeret i går, 
og det var en hyggelig dag med en konfirmand der strålede.
Min venindes datter Natasja blev også konfirmeret i går,
og selvfølgelig skulle de begge have både gaver og kort.



Pigerne fik et layout i glade farver med et godt billede af dem selv,
inspirationen er fra Doodlebug Design.
Satte LO'erne på lærred og kantede med washi tape.



Kort til pigerne!


Karoline, Harald og Lilou skulle også bruge et kort til Julie,
det blev med et sødt frø stempel og papir fra Jillibean Soup, 
samt en enkel PTI tiny tag.

På grillen har der ligget nakkefilet siden kl. 6 i morges,
så senere skal vi nyde pulled pork.
Ellers skal weekenden nydes med børn og barnebarn,
så bliver det vist ikke bedre.

Rigtig god weekend,
klem fra Ditte
♥♥♥

torsdag den 21. marts 2013

Påskeæg med fyld

Måske blev du lige snydt af overskriften på dette indlæg, 
for der er IKKE tale om lækre chokoladeæg med
 fyld af marcipan, nougat eller andet godt, 
men derimod om papæg med papkylling indeni, 
og det er desværre ikke spiseligt.
Men søde at kigge på er de og lave "titte-bøh" med.
Det er selvfølgelig dagplejebørnene der står bag.

gifmaker

God torsdag i snevejret,
som ikke er det mest velkomne,
men når det nu skal være, så er det da ok hyggeligt...
♥♥♥

tirsdag den 12. marts 2013

Linus 4 år

En dejlig dag er nået til enden.
Vores skønne, "lille" Linus er fyldt 4 år i dag, og han har haft en herlig dag.
Han blev fejret af Jonatan, Josefine, Torben og jeg fra tidlig morgen.
10 glade børn til fødselsdag i formiddags, 
med balloner i massevis, dans, sang, gaver, boller og lagkage.
Mormor har været med det meste af dagen, og senere kom morfar, 
onkel Rasmus, moster Tita, Lasse og Julie.
Nu behøver han ikke blive større, stå venligst stille for en stund....


Hurraaaaaa,
du er en sand skat!

God nat fra Ditte
♥♥♥

fredag den 1. marts 2013

Layouts med Lilou

Lilou er mit nye yndlingsmotiv når det gælder scrap, sådan er det vel at blive mormor ;)






God weekend!
♥♥♥

torsdag den 14. februar 2013