torsdag den 19. maj 2011

Lidt fra bunken

Får alt for sjældent lagt lidt af alt det jeg scrapper, her på bloggen, 
så i dag bliver det til 1 konfirmationskort og 4 LOer.
Konfirmationskortet er til Jonatans bedste ven, der skal konfirmeres i morgen.
Jonatan skal med til festen, samt overnatning i hytte hvor det skal holdes, og han glæder sig.
Papir og stickers fra My Mind's Eye, skyerne fra en veninde ;)

 Det her papir fra MLSB var svært at bruge, tror det er farverne, synes de er noget matte, 
men da jeg fandt dette billede af Karoline fra hendes 19 års fødselsdag, 
gik det lidt lettere, for trøjen hun har på passer perfekt til papirets farver.

 My Mind's Eye igen, meget enkelt layout med Linus.

 Linus fik et memoryspil, og brikkerne sad i chipboard-rammer, 
som jeg straks tog til mig, istedet for at smide dem ud, altså rigtig scrap (der jo betyder skrot)
Rammerne blev sat sammen så de passede til 30 x 30, 
derefter malet og "beklædt" med papir fra My Mind's Eye.
Billedet er af en tosset mig, taget i Photo cabine
som jeg kan anbefale hvis du er med på lidt sjov og selvironi.

 Layout med meget lille billede af Karoline med flødeskum på næsen,
papir fra "Little Girl" af Echo Park Paper.
De 9 lyserøde runde dimser med scallopkant er egentlig coasters, 
hvad sørensen er det danske ord for sådanne?
Så glem alt om syrefrit, men synes det er en skøn farve, og billige var de også,
i Føtex i hele 3 forskellige farver.
Udover det dejlige billede af Karoline med flødeskum på næsen, 
så er prikken over det berømte i på dette layout, stofbogstaverne fra Prima.
Hold op jeg er vild med dem.

Hvad jeg også er vild med er, at 3 dages weekend er begyndt.
Ikke at det har været nogen hård arbejdsuge, 
har kun arbejdet 2 dage, og havde 5 dages fri der forinden.
Vi var nemlig i Norge fra fredag til mandag, 
selvfølgelig for at besøge Karoline og Harald i Porsgrunn,
en skøn forlænget weekend med hygge.

Tilbage er der kun at ønske god bededagsweekend til dig der læser med.
Virtuelle klem fra
og Linus

onsdag den 11. maj 2011

It's happening again..

I dag er det blevet offenliggjort at George Michael atter kommer til lille Danmark.
Denne gang hedder turneen "Symphonica: The orchestral tour!",
og der er lagt op til en kæmpe oplevelse med både hr. Michael's orkester,
 samt et symfoniorkester, det kan kun bliver fænomenalt!
Læs mere her og her.
George var det første jeg kiggede på, da jeg som teenager vågnede om morgenen.
Væggene på mit værelse var tapeserede med billeder af George og Andrew,
der jo udgjorde en af 80'ernes allerstørste popduoer, nemlig Wham.
I dag er interessen for George Michael ene og alene baseret på hans kæmpe musikalske talent,
og teenagefantasierne er looong gone!
Men skriges det skal der, når vi i sensommeren endnu en gang skal høre hans fantastiske stemme.

WOW! Det bliver SÅ godt ;)

fredag den 6. maj 2011

Det er vores bryllupsdag i dag...

Så sandt som det er sagt,  i dag fejrer vi vores silkebryllupsdag. 
Ja, sådan hedder det når man har været gift i 12 år.
Og sandheden er, at vi blev gift den dag vi havde kommet sammen i 10 år, 
så 22 år alt i alt er det blevet til,
og ved der skal komme mange - mange - mange flere ;)

Denne sang kan jeg huske min far sang for mor når de havde bryllupsdag,
og jeg kender faktisk ikke rigtig andre sange der kan markere en bryllupsdag.
Og selvom den ikke alle steder passer ren tekstmæssigt, 
så synes jeg den er sjov, specielt ordene:
 "...og flere ting har ændret sig, der' også ble' et lidt mer' af dig.
Men bli'r der mer' af dig bli'r der mer' til mig"
Det passer som fod i hose i vores ægteskab.


Fra mig til dig, rigtig god weekend