Det er altid tid til noget sødt, og her hos mig bliver det lige inden sengetid.
Jeg kan godt se, at noget af Linus' legetøj afspejler,
at han har en mor der er vild med sødt trælegemad,
det er så dejligt at kigge på med alle de skønne farver og detaljer.
Her står det i den nye legereol fra Ikea, som har fået Pip tapet.
Denne gang er det ikke snyd, men helt ægte mundgodt.
Fem flade flødeboller på et flot flødebollefad, eller næsten i hvert fald!
En meget sød tanke fra mit dagplejebarn og hans forældre.
Tænk at en flødebolle kan se så delikat ud,
hvad de ikke finder på for at friste os sarte sjæle.
Til sidst et layout med vores allersødeste Linus.
Billederne er fra juleaften, hvor han pænt sidder og venter på juletræ og gaver.
Synes han er så sød med hans "lange" hår, nu er det jo blevet klippet af,
og han blev i samme sekund flere måneder ældre.
Øv, det var ikke nødvendigt!
Marts måned er ved at gå på hæld, og her hos os har den været en blanding af mange ting.
Må dog sige vi går ud af denne måned både klogere og mere taknemlige,
ergo en helt god måned ;)
Søde drømme til dig fra mig