Nu er julen en realitet, og den er mere end velkommen her hos os.
Vi har faktisk haft pyntet op i en uges tid, da jeg regnede med det ville tage rigtig lang tid, nu da køkken og stue er nyt, men synes faktisk det gik næsten uden besvær.
Hvert år kommer der lidt nyt julepynt til, og i år er det bl.a. denne bolsjekrans. Er spændt på hvor længe den holder.
At få en kærlighedserklæring er altid dejligt. Jeg modtog denne (fra min dejlige gemal), som var sød på mere end én måde. Den blev købt på Børglum kloster, hvor vi var til julemarked forrig weekend, sammen med mine forældre og min lillebror Tobias. De små petit fours blev købt samme sted. og var til stor nydelse for især voksne ganer til eftermiddagskaffen.
Her hjemme fik vi julehygget i går, med sneen udenfor bliver julestemningen total.
1. lys i adventsstagen blev tændt og vi puttede i sofaen, mens Polarekspressen rullede over skærmen, en perfekt julefilm at starte julen med.
Til julen hører sig klementiner, og her er lidt billeder af en lille fyr der nyder godt af denne spise.
Børnene fik, traditionen tro, adventsgaver i går. Denne ugle er i al hemmelighed blevet fremtryllet på syværelset, og Josefine blev den heldige ejer. Han er en "reste-ugle", og det dyreste på ham er knapperne, som iøvrigt også er det eneste jeg måtte ud at købe.
I aften skal jeg til julehygge med kreapigerne i Åbyen, den står på julemad og pakkespil, det skal nok blive hyggeligt.
Forsat god mandag!