lørdag den 28. februar 2009

Bryllupshilsen

Fredag d. 20/2 blev vores forhenværende svoger Jesper gift med Christel. De skulle selvfølgelig have en hilsen på dagen, så jeg lavede et kærlighedskort af papir fra Making Memories' Valentine collection, dette pakkede jeg også gaven ind i. Rigtigt romantisk blev det! Det er da dejligt når 2 mennesker vælger hinanden og kærligheden.

Og ellers ikke så meget snak fra mig, ved godt det i dag er d. 28/2 og dermed min terminsdato, men tror nu ikke det bliver hverken i dag, eller i de kommende dage. Har allerede fået at vide, at hvis jeg (som de andre gange) går over tiden, vil jeg blive sat i gang d. 16. marts. Jonatan er født d. 17/3, havde også termin netop d. 28/2 med ham, underligt når et kalenderår har så mange datoer at tage af. God lørdag til jer alle!

Posted by Picasa

søndag den 22. februar 2009

Spiret og groet

Et lille LO lavet her i den laaange ventetid. Papir fra Basic Grey og Making Memories, bogstaver fra Karen Marie klip, lidt bånd og andet dims og ellers et lift fra seneste Memory Makers. Jeg føler mig besværet og utålmodig, tror dog ikke det gør hverken fra eller til ifht. hvornår fødslen skal være. Seneste teori herhjemme fra, kom i dag fra Josefine, der tror det sker i morgen, fordi de nu har haft vinterferie en hel uge, uden der skete en disse, og så i morgen når jeg er alene hjemme sker det - hmmm... Fakta er jo (desværre) at jeg ved alle 3 andre graviditeter er gået over tiden, fra 5 - 20 dage. Pyha, der kan være lange udsigter.

Posted by Picasa

lørdag den 14. februar 2009

Det bedste længe

Jeg er ligeglad med Janteloven! Dette layout er det bedste jeg har lavet i meget lang tid, og billederne er også rigtig gode, og de gør mig enormt glad, da de stråler af hvor glade Karoline og Tobias er for hinanden. Papiret købte jeg for præcis 1 år siden i Paris, det er fra Sei. Derudover er der brugt brads, knapper, Scrapper's Floss, symaskinen, Heidi Swapp Writer's Block, Glimmer fra Doodlebug Design og Ready-to-Glitter Stickers fra Making Memories.

Og forresten - Happy Valentine!

Posted by Picasa

mandag den 9. februar 2009

Vente vente vente

At vente er vist det eneste jeg foretager mig pt, jeg har ingen energi, what so ever! Så for bare at give mig til lidt, kan jeg vise billeder af ting jeg trods alt har fået lavet, inden dette nulpunkt af energi blev nået. Vi købte en gammel vugge, som er blevet sat i stand, med hvid maling og nyt betræk. Vi forestiller os at den nu kan blive familievugge, og vi har aftalt at skrive navn og fødselsdato i bunden af vuggen. Så når vores børn og mine brødre skal til at reproducere kan de bruge vuggen- den tanke kan jeg godt lide.
Vi valgte et fint og sart lyseblå og hvid stribet stof til vuggen, så må vi sy i pigefarver hvis der kommer nogen af dem i fremtiden.

Har malet et lille Tilda får der nu hænger og venter på at blive kigget på.

Så denne Tilda kænguru på en blog og satte mig for at finde ud af hvor jeg kunne få mønsteret, det viste sig at det var blevet bragt i et australsk patchworkblad, så min jagt efter dette blad gik ind. Jeg fandt det tilsidst, med hjælp fra en anden blogger, på en svensk webshop.
Synes den er blevet for nuttet, med sin lille unge i lommen, den fine jakke og sløjfen i håret.
Posted by Picasa